Pages

31 August, 2010

Somewhat damaged

Jeg forstår ikke hvorfor, du altid skal dukke op, overalt. Jeg prøver så desperat at give slip på dig, selvom mit hjerte ikke vil det, men der er hele tiden ting omkring mig, der minder mig om dig. Og de dukker altid op, når jeg ikke er forberedt. Jeg er afhængig af den følelse, du gav mig. Og den intimitet vi havde. Jeg føler mig halv uden den i mit liv. Hvordan skal jeg overbevise mig selv om, at det eneste jeg kan, er at give slip? Hvordan skal jeg finde troen frem igen? How can I ever believe that everything happens for a reason, when the only thing I never wanted, was to lose you? I'd like nothing more than to let go of you, 'cause I know you're getting over me, day by day. And I'm stuck here, trying to put the pieces of myself back together, trying to let myself be happy again, even though I sabotaged one of the most important things in my life. I've gotta stop doing that. And I've gotta stop letting everything get to me.

All I feel like doing right now, is getting shitfaced and whine about life, with Joy.

In a dream, I'm a different me
With a perfect you, we fit perfectly
And for once in my life I feel complete
And I still want to ruin it
Afraid to look, as clear as day
This plan has long been underway.

Do you know how far this has gone?
Just how damaged have I become?
When I think I can overcome
It runs even deeper
Everything that matters is gone
All the hands of hope have withdrawn.

No comments: