Det er ikke for, at I skal have medlidenhed med mig, at jeg har skrevet så meget depressivt, for tiden. Det er simpelthen for at komme ud med det, min egen form for terapi. Undskyld, at I skal læse alt det her, men det er den eneste måde, jeg kan rense mit system fra hende, og håbe på en lysere fremtid. For jeg har ikke tænkt mig at holde fast i nogen, som ikke vil have mig. Jeg skal bare erkende alting. Og det tager desværre tid.
Drømmene om dig er den værste gift, jeg kunne tænke mig. De giver mig falsk håb, og jeg har aldrig bedt om dem. De er der bare. Det er vidst ikke gået op for mit sind, at du ikke er min mere. Når det en dag opfatter det, bliver det nemmere, at indse, at du ikke vil mig mere.
I dag skrev jeg et spontant digt i dansk, da min dansklærer talte løs, og faktisk inspirerede mig en del. Da jeg har haft Thrice - Music Box på hovedet, det meste af dagen, virkede det som det perfekte navn. Det er slet ikke noget specielt, men jeg vil alligevel sætte det ind. Mest for min egen skyld, og som en reminder.
Like a music box,
I want to close you
and hide you away,
somewhere far away in my mind
where I can't find you again.
I want your tragic symphonies
to have an end.
