Det er sjovt, at jeg aldrig har kunne se, hvor dum jeg egentlig har været. Hvor meget du egentlig har kunnet styre mine følelser. Du mener, at du kun har brug for mig, for at fylde et hul, som jeg ikke skabte. Og så var det >mig< der skulle lære at stole på din kærlighed? It was never real! Face it.
Det at du føler, du ville ignorere dine egne følelser, hvis du tog mig tilbage, er morsomt. Du har aldrig ignoreret dine egne følelser, du har altid holdt fast i mig, netop for at du selv ville få det "bedre". Det at du føler, du har fundet dig i meget, bare for at beholde mig, kan jeg ikke ændre. Jeg har ikke altid været den pige, jeg kunne være, det ved jeg, men nu kan jeg pludselig indse hullerne i din forklaring. Din "undskyldning".
Den eneste grund til, at du giver slip på mig nu, er fordi at du nu kan arbejde på at fylde hullet, på en sundere måde. Og så har du ikke længere brug for mig. I'm so last week. Thanks. (:
No comments:
Post a Comment