I am my own affliction

"I myself am made entirely of flaws, stitched together with good intentions." 
- Augusten Burroughs.

I'm on the run
I'm on the ropes this time
Where is my song?
I've lost the song of my soul tonight.

I should really find a cure for my constant mood swings. They're making my head hurt, and it's hard to keep track of my thoughts, when they're one big mess.

Det er utroligt så god jeg er til, at spænde ben for mig selv, konstant. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været glad, som i, >kun< glad. Der er altid en underlig følelse af uro eller tristhed, bagved glæden. Det lyder utroligt deprimerende, og det her er ikke et indlæg om depressive teenage-følelser, not at all. Jeg havde bare brug for, at komme ud med lidt af alt det, der kronisk kører rundt i mine tanker, inden jeg for alvor bliver sindssyg.

Det er svært at skrive sit hjerte ud, når man samtidig også skal passe på, hvordan man formulerer sig, og hvor meget af sig selv man afslører. After all, this is the internet, og nogle ting burde jeg faktisk ikke dele med omverden. Det er bare ikke ligeså interessant, at have en personlig, privat dagbog. Ha.

Jeg kan alligevel ikke afsløre særlig meget, når jeg ikke ved hvad det præcis er, der er grunden til mit dårlige humør. Hvis der i det mindste kunne komme nogle guldkorn ud af det, nogle gode digte eller sangtekster, ville jeg ikke have helt så meget imod det, men når min hjerne og krop er fyldt med tanker og følelser, jeg ikke kan tyde eller sætte ord på, er det lidt svært, at omvende dem til noget poetisk. I guess I'll save that for another time.

Jeg har brugt 90% af dagen på, at finde gammel og halvgammel musik frem, hvilket både har været positivt og negativt. Negativt, fordi det har haft en dårlig effekt på mit i forvejen dårlige humør. The thing about old music is there's often a memory connected to each song, and most of the memories I've relived tonight are sad ones. Or, at least memories that make me sad, today.

Jeg plejer at kunne skylde skylden på mandag. Men noget siger mig, at det her er en mere permanent følelse af uro. I won't know for sure until tomorrow, I guess. Mundlort på mundlort, jeg tror jeg vil stoppe, inden det går over gevind. ^^,