Før alt det her startede, havde jeg en plan om, at arbejde på min selvstændighed og lære mig selv, at føle mig tilpas med, at stå på egne ben, uden at læne mig for meget op af nogen.
Pt. er den plan blevet sat på pause, da jeg ikke havde taget højde for den store mængde depressive og selvhadende tanker, dét ville bringe med sig. I stedet blev jeg reddet af en pige. Og selvom jeg selv ved, hvor kliché det egentlig er for mig, at finde styrke i en anden, i stedet for mig i selv, mener jeg samtidig ikke, at min plan behøver at blive afbrudt fuldstændig, bare fordi en dejlig pige har trådt ind i mit liv. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne arbejde på min selvstændighed samtidig med, at have hende ved min side til, at huske mig på hvad jeg har at holde fast i, når jeg engang imellem ikke føler, at jeg kan bunde længere. Nej. Jeg skal nok lære, at føle mig stærk, og jeg håber og krydser alle lemmer for, at jeg på en eller anden måde finder en helt ny styrke frem i mig selv, i stedet for at falde tilbage i mine gamle mønstre, og lytte til stemmen i mit hoved som siger, at jeg ikke fortjener lykke og kærlighed. Jeg beder til, at jeg finder en helt ny side af mig selv, og hvis det sker, glæder jeg mig til at vise verden og alle der ikke tror på det, at jeg sagtens kan være selvstændig, uden at være det "på egen hånd".
Nu vil jeg få noget søvn, og prøve at falde i søvn til positive tanker, for once. Sounds like a great idea, amirite?
No comments:
Post a Comment