I've had it.

Verden er et forfærdeligt sted. Ja, det synes jeg efterhånden. Hvis jeg konstant skal pisses på, skal presses til det yderste, så har jeg fandme heller ikke tænkt mig, at gå rundt som en lallet idiot, med en falsk smil på læben. Jeg er træt af min facade, jeg er træt af, at have to ansigter.

Det er utroligt så travlt folk har med andres liv. Nej, jeg har ikke fået en ny kæreste, Jeg er ikke så desperat efter kærlighed, at jeg har brug for en rebound. Og så egoistisk og udnyttende er jeg heller ikke. Jeg ved ikke hvor vi står, men lige nu har jeg også en masse andet, at bruge min energi på. Besides, Hvorfor skulle jeg starte et nyt forhold, når en del af mig stadig vil tilbage i mit gamle? Christ, people.

I går gennemlevede jeg den hårdeste dag i mit liv. Blod, ambulancer, nåle, at faste (ingen smøger, væske eller mad i 12 timer), ált for mange nåle, lokalbedøvelse, kvalme, smerte og meget andet. Lægerne syntes det var utroligt spøjst, at jeg kunne være så bange for at have et drop i armen, når jeg både havde piercing og tatovering. x) Det værste var nok, at jeg fik lyst til at ringe til dig, da jeg lå alene på hospitalsværelset. Of all people. Jeg havde forventet lidt mere af mig selv. Why would I want to call someone who's not interested in even knowing me, anymore?

For at ugen ikke skal være endnu mere "fantastisk", skal jeg på torsdag ind og have tegnet min tatovering op. I morgen var det planlagt, at jeg skulle i terapi, men min terapeut skal til begravelse. Så jeg håber meget på en ny tid, på fredag. Hvis jeg kommer levende igennem denne uge, fortjener jeg et highfive.