Pages

09 July, 2010

Roskilde 2010 - what a blast!

Druk, solskoldning, musik, kolde nætter, varme morgener,
kærlighed, glæde, koncerter, dyre drinks og god mad.

Så har jeg endelig fundet overskuddet til, at skrive en ordentlig roman om dette års Roskilde Festival.

Lørdag morgen (d. 26. juni) tog mig og girlfriend afsted til Rødovre, hvorfra best friends far ville køre mig, girlfriend, best friend og Camilla helt til Roskilde Festival. Luksus, indeed! Vi ankom ved festivallen omkring kl. 9, og prøvede ihærdigt at finde Adam og hans to venner, Daniel og Dennis. Det var svært i starten, men vi fandt dem heldigvis efter et stykke tid, og fik en super plads i venteområdet, hvor vi derefter skulle få tiden til at gå. Heldigvis var dem henne ved vest-indgangen hurtigere til at vælte hegnet, i år, så Sabine sendte mig en sms om, at hegnet var væltet, og et par sekunder efter, fik alle i øst lov til at kravle over hegnet, og løbe som gale, for at finde en god camp-plads. Desværre var vi ikke helt så heldige som vi havde håbet, vi fik ingen plads i L, men til gengæld var der godt med plads i H, tæt ved tårnet, og det var egentlig en helt okay plads.

Warm-up dagene gik ret hurtigt, på trods af den dræbende varme. Vi var ikke meget værd før efter kl 16., men sådan måtte dét jo være. Til gengæld fik vi bygget en solid flagstang til vores smukke flag, med min flotte unicorn på. (Ja, vi hed forresten Camp Unicorn, hvis jeg ikke nævnte det i tidligere indlæg) Aftenerne stod på druk og bonding, og heldigvis var Dennis og Daniel enormt søde, så vi fik en hyggelig camp. Juliane, Kim og min navnesøster Laura var også søde mennesker, da de joinede senere hen.

Så snart musikken begyndte, og festivalpladsen åbnede, gik dagene enormt hurtigt. Mig, girlfriend, Sabine og sødebløde stod faktisk i køen i år, klar på at løbe hen til Arena, hvor Paramore spillede, torsdag kl. 18. Desværre mistede sødebløde fodfæstet, så mig og girlfriend endte med at måtte løbe fra dem, for at få en god plads. Det var dog det hele værd, vi stod på anden række, og jeg troede aldrig, at jeg i mit liv ville opleve Paramore (aka. Hayley), så tæt på. Koncerten var enormt god, ligeså var stemningen. Der var selvfølgelig også en masse andre gode koncerter, men hvis jeg skulle beskrive dem allesammen ligeså godt, så ville det fylde flere sider. Dog vil jeg nævne, at Florence + The Machine og The Temper Trap overraskede mig positivt. To fantastiske koncerter! Florence er en fantastisk performer, og det var de Australske T.T.T. i hvert fald også. Så var der selvfølgelig også Muse, Nephew, Jack Johnson, Vampire Weekend, etc., som også fyrede den af. Ligesom sidste år, gik jeg desværre glip af et par af mine yndlingsbands, pga. mangel på overskud. Bl.a. Pendulum og Prodigy ville jeg enormt gerne have set, men det blev jeg desværre forhindret i, af forskellige årsager. Oh well, all is still well!

Alt i alt, en god Roskilde, med en masse gode minder, og kun et par få dårlige. I år fik vi set meget mere musik end sidste år, så dét var et fremskridt. Det var også enormt sjovt at have Sabine og Camilla med i år, vi havde en kneppe-good time.










Cheers, Roskilde, vi ses igen til næste år!

2 comments:

Jackal Riot said...

Woohoo! Jeg er den første der har læst indlægget 8D yeah!

Camilla said...

Fantastisk uge!!!! :)