The quiet things that no one ever knows

Jeg har brug for at skrive et langt, langt blogindlæg med alle mine følelser og tanker, men jeg kan ikke finde ordene. Jeg har bare brug for, at komme ud med det hele. Suk. I'll keep it to myself, for now.

I dag var mig og min familie til 2x40-års fødselsdag, da min onkel og tante fyldte rundt. Vi var i fint selskabslokale - The White Room - og jeg fik endda special-buffét, pga. min vegetarisme. Fornemt, indeed! Det var rigtig hyggeligt, og der var gratis fadøl, hvilket aldrig er en dårlig ting. Vi tog desværre hjem inden den rigtige fest kom ordentligt igang, men det var sjovt så længe det varede.

Jeg havde forresten bestemt mig for, at stoppe med at ryge. Men det har jeg droppet. Ikke pga. svaghed, men simpelthen pga. mangel på overskud, at the moment. Istedet begynder jeg at rulle mine egne cigaretter, og så tapper jeg rigtig meget ned, så det ikke er en helt lost cause. Det er der nok mange der er skuffede over, at høre, men jeg er selv tilfreds med mit valg. Det er sommer, og jeg ved, at jeg kommer til at nyde den mere, hvis jeg ikke skal gå rundt med abstinenser og aggressivitet, pga. rygestop. Til gengæld vil jeg lade vær med at ryge foran best friend, fordi jeg ved hvor hårdt det er for hende, og netop kan sætte mig ind i hendes situation, nu hvor jeg gik 5 dage uden at ryge. Så håber jeg, at hun bliver en smule mindre skuffet over mit valg.

Mit humør har ikke været det bedste, de sidste par dage, af forskellige grunde, jeg desværre ikke helt kan nævne her. Det får mig lidt til at fortryde, at jeg gjorde min blog så offentlig. Før var den til mig selv og mine tanker. Nu må jeg tage hensyn til, at jeg ikke kan skrive alting herinde, fordi det sagtens kan misforståes. Men det går nok alt sammen.

Maria redder mit humør, her til "aften". Jeg er glad for at have en så god veninde, som altid er der til, at lytte til mine problemer og tanker, whenever I need it. Så må hun også snart indse, at jeg også vil lytte til hendes. ♥

Jeg ender efterhånden altid med, at tænde stearinlys på mit værelse, og lytte til Band of Horses og Brand New. Det er min terapi, for tiden.

"Snap your fingers, I'll come running,
and leave again when you're bored with me.
Nevermind me, I'll just cast shadows on your wall.
My god, I feel so small."