Unhealthy.

Det er utroligt så kort tid der går, fra jeg er kommet hjem, til at min depression tager over. Jeg bliver sur og gnaven, og det går udover min familie. Det er ikke altid fair, men jeg kan ikke gøre for det. Det er den eneste måde jeg kan komme ud med mine aggressioner, da jeg til enhver tid foretrækker at vrisse af jer, end at bryde sammen.

Det er ikke deres skyld, at vores hus er så usundt for mig. Det er ikke min mors skyld, at hun er så syg, at det gør ondt på mig at se på hende. Hun kan ikke gøre for det, og jeg skyder ikke skylden på hende. Men det ændrer ikke på, hvor dårligt jeg får det af at bo her. Hver dag er en konstant kamp for mig, da jeg i forvejen har så mange dårlige tanker i mig, at jeg ikke engang kan overskue at høre på min mors, selvom hun fortjener at komme ud med dem. Det gør ondt på mig, og jeg ville virkelig ønske, jeg ikke absorberede hendes smerte så meget, som jeg gør. Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe hende på benene igen, på en eller anden måde. Men det kan jeg ikke. Og jeg har opgivet at prøve, da jeg efterhånden har erfaret, at det kun gør mere skade på mig selv, og slet ikke hjælper hende.

Sorry, mom, dad and sis. But I can't live like this anymore.