YouTube talent at its best!

I'm sorry for never writing any new posts, but I feel like my blog has been on the verge of dying for the past year. I'm scared to post anything about my own, pathetic life, at the risk of boring you guys to death. So, instead, I got the idea of sharing some good ol' YouTube talent. Hope you like it!

********************************************

Laura Broad

I stumbled upon this talented woman, while randomly looking through covers on YouTube, and fell in love with her amazing voice. I'm glad I didn't judge her on her looks, 'cause to me she just looks like another pop star, which normally wouldn't interest me. But I couldn't deny her talent. She's made a lot of great covers, her own songs are good too, but I thought I'd choose the few that really blew me away. Enjoy!

My Immortal (Evanescence Cover)



-------------------

Already Gone (Kelly Clarkson Cover)



-------------------

Someone Like You (Adele Cover)




_______________________________________________

Meghan Tonjes

This woman really moved me, the more songs I heard her cover, and also a few of her own, amazing songs. She's incredibly talented, and I love how soothing her voice is. You can truly hear that she's confident and believes in herself. She was one of the many lucky YouTubers to actually go on Ellen, which I truly envy her for. She played a mashup of Britney Spears - Hold It Against Me and Bruno Mars - Grenade. It's a fun mix, and she did it beautifully. That's Why I felt like I had to share her with you.

When You Say Nothing At All (Allison Krauss Cover)



-------------------

Nineteen (Tegan and Sara Cover)



-------------------

Sober (Pink Cover)



-------------------

Break Even (The Script Cover)



-------------------

Pumped Up Kicks (Foster the People Cover)




_______________________________________________

Lastly, but not least, I found this cool dude, while obsessing over some beautiful covers of Adele songs. He blew me away.

J Rice - Someone Like You



-------------------

Without You (David Guetta & Usher Cover)
The original song annoys me, but this guy made it sound good. Kudos for that!

Nightmares of death

I går nat havde jeg et mareridt. Min afdøde hund Lucky var ikke død, han var "alive and well". Der skete dog det, at jeg pludselig fik den forestilling, at inden nogen man elskede døde, ville en dame i blåt vise sig for én, som et tegn på at de ville dø kort efter. Det viste sig så at være sandt, og kort efter skete det så for mig, og Lucky døde. Jeg var ude af mig selv af rædsel, og var utroligt bange for denne blå-klædte dame. Hun sagde intet, hun kom bare gående - nærmest svævende - ind af hoveddøren og nærmede sig mig. Mine forældre kunne intet gøre for at stoppe hende. Det var skæbnen, at hun skulle vise sig for mig. Jeg fandt senere ud af, at hun kun viste sig for folk, som skulle til at miste nogen, de ikke følte de var klar til at miste, eller ikke kunne retfærdiggøre deres død, af forskellige årsager. Derfor begyndte jeg at prøve at retfærdiggøre alle personer i mit livs død, hvis de nu skulle dø, for at undgå endnu et møde med damen.

Det var skræmmende, siger jeg jer. Tænk hvis det virkelig var sådan livet foregik. At en skikkelse ville dukke op, som et tegn på, at man om få minutter ville miste nogen, man elskede højt.

Earthlings - En dokumentar om menneskers behandling af dyr.

Nu hvor jeg så sjældent blogger, tænkte jeg, at jeg ville finde noget, som rent faktisk var meningsfuldt nok til at dele med jer. Jeg har lige brugt den sidste halvanden times tid på at græde over denne fantastiske dokumentar, kaldet "Earthlings."

earth-ling     n.     One who inhabits the earth.

Det er en amerikansk dokumentar, fra 2005, skrevet af Shaun Monson og fortalt af Jaquin Phoenix. Den giver verden et indblik i masseproduktionen af dyr, til menneskets egen fordel, til mad, tøj, underholdning og sport. Klippene er voldelige, men desværre fuldstændig ægte og sande. Jeg opfordrer alle til at se denne film, uden at have nogle fordomme inden. Man kan trods alt ikke argumentere mod sandheden. 

Via den officielle hjemmeside kan man både læse om filmen, se traileren, og se hele filmen.

"We are all animals of this planet. We are all creatures. And non-human animals experience sensations just like we do. They, too, are strong, intelligent, industrious, mobile and evolutional, they too are capable of growth and adaptation. Like us, first and foremost, they are earthlings. And like us, they are surviving. Like us, they also seek their own comfort rather than discomfort. Like us, they express degrees of emotion. In short, like us, they are alive; most of them being, in fact, vertebrae, just like us.

As we look back on how essential animals are to human survival, our absolute dependance on them for companionship, food, clothing, sport and entertainment, as well as medical and scientific research, ironically we only see mankind's complete disrespect for these non-human providers. Without a doubt, this must be what it is; to bite the hand that feeds us. In fact, we have actually stomped and spit on it."

Se den. I beg you.

Inaktivitet

Jeg blogger ikke meget for tiden. Det er mest fordi, jeg ikke vil kede jer med mine depressive tanker. Jeg vil så nødigt se min blog ende som endnu en depressiv teenagers blog. Det fortjener den ikke, og jeg er allerede godt igang. Derfor bliver det nok ikke til mange indlæg fra mig, fremover. Jeg bruger mere min Tumblr. Den virker bedre til mine mørkere tanker. Jeg undskylder min inaktivitet, men kan roligt love, at det er for jeres eget bedste, at jeg ikke blogger oftere. Jeg håber, I har det godt allesammen. Fremmede og bekendte, venner og familie. Nyd sommeren, find glæde i de små ting, og del jeres glæde med dem I elsker. You deserve it!

Thoughts of the night

Noget jeg ikke forstår, er hvorfor kærlighed plejede at være nok for mig, til at glemme mine problemer og depressive tanker. Når jeg tænker tilbage, var jeg gladere, førhen, i tidligere forhold. Om det var fordi, jeg havde begravet mine problemer, og de endnu ikke havde eksploderet i mit ansigt, ved jeg ikke. Men jeg forstår ikke, hvorfor kærlighed ikke længere er "nok" for mig, for at føle glæde, igen. Den bedste forklaring jeg kan finde, er at jeg ikke længere vil bruge kærlighed som min virkelighedsflugt. At jeg ikke længere kan begrave mine problemer, og leve i en illusion. Min indre realist er blevet stærkere, med tiden. Og det er egentlig ikke en dårlig ting, når jeg tænker over det. For mig, er det en positiv ting. For det betyder bare, at hvad vi to har, er mere ægte, fordi jeg ikke bruger det som en virkelighedsflugt. At det så betyder, at mine nedture til tider kan få det det til at virke som om, du ikke er nok for mig, er jeg virkelig ked af. Jeg håber aldrig, du føler, du ikke er nok for mig, blot fordi, du ikke altid kan trøste mig. Det er problemet ved depression. Nogen gange kan selv den mest betydningsfulde person ikke få smerten til at gå væk. Men du formår at gøre mig glad, når min depression ikke er for stærk til, at mit virkelige jeg kan skinne igennem. Og det betyder meget for mig. You do make me happy. Never doubt that.

What divides, yet defines me

I know I told you that a part of me can't accept your love for me, because I truly don't believe that anyone can love me. Part of me refuses to accept your love. Still, that doesn't mean I don't believe in us. I do. But that's the hardest part. Believing in something so much, but in some way wishing I didn't, because it makes it impossible for me to slip away and escape this world. It splits me in two pieces, believing in us. But the one part, the part that wants to try and fight this, to stay here, to be with you.. That's the part I wouldn't trade for anything.

Kender I det...

... Når man ikke har mentalt overskud til at blogge, selvom ordene er der? Well, sådan har jeg det for tiden, så istedet vil jeg blogge musik. Marilyn Manson er awesome, og sangen er selvfølgelig ikke ny, men stadig ligeså god, som dengang den udkom. Han bliver altid dømt på sit udseende, og folk tror, han er sindssyg. Men efter at have set en del interviews med ham, og andre ting, er jeg kommet frem til, at jeg godt kan lide ham. Han er rent faktisk intelligent, and that's more than enough to earn my respect!

But I'm not a slave to a god
that doesn't exist
But I'm not a slave to a world
that doesn't give a shit

Highs and lows

Life is built up by highs and lows. Some people are lucky enough to go through life, experiencing only the small lows, while the highs just keep coming. Sadly, not everyone is that lucky. There are people in the world, experiencing all kinds of great sadness. Some people are starving, have lost their parents, their home, the most basic things, that a lot of us take for granted. These are the people we like to remind ourselves about, when we're feeling bad about not having enough money to buy a new car, or that beautiful dress we've wanted for so long. The thing is, there are also a lot of other kinds of lows, that don't get the same attention. A lot of other ways to hurt, that most people don't take as serious. One of them is depression. People with a depression are going through a whole different kind of struggle, fighting to stay in control of their life and their mind. Depression is a disease that should be taken more seriously, and I don't understand why it isn't. Depression can break a person, turn their whole world against them. Make them feel so useless and hopeless that even getting out of bed seems impossible. Depression has nothing to do with weakness. It's not something people choose to have, not something they'd put upon themselves to get other people to feel bad for them. It's not a choice. Just like hunger isn't a choice. And because most of the world doesn't take depression seriously, people with depression tend to do the same. This can be dangerous. I started out like this, not taking my depression seriously. What it ended up causing, was a lot of self harm. Because other people didn't see it as anything serious, I just thought of myself as weak and a coward, not being able to go through one single day without my constant lows. I started beating myself up over every single thing I did wrong. Now that I've started taking it seriously, I see how much harm it's done to me, back when I didn't. I'm not writing this to make people feel bad for me. I'm writing this as a reminder to anyone out there going through the same or similar thing as me. Never underestimate the power a depression can have. Even when other people tell you it's not serious, take it serious. If you don't, you'll never get through it. If you don't start taking yourself serious, it's not possible to fight it. Depression is a disease. Treat is as one.

/End of ramble.

Currently dwelling to;

I'm a mountain that has been moved
I'm a river that is all dried up
I'm an ocean nothing floats on
I'm a sky that nothing wants to fly in
I'm a sun that doesn't burn hot
I'm a moon that never shows its face
I'm a mouth that doesn't smile
I'm a word that no one ever wants to say.

Oh, I love you, Brand New.

Words of love.

To me, the best part of a relationship is when I realize how comfortable I am with and around my girlfriend. Comfortable enough to be myself completely, and more importantly, let my guards down to her. It's not the beginning of the relationship, where everything is new and "exciting" that thrills me the most. It's when I feel like she's beginning to know the real me, and still hasn't fled from me. When I find myself thinking of little ways to put a smile on her gorgeous face, because that smile brings me so much happiness. When I like myself better when I'm around her. Those are the parts I cherish the most. 
So, thanks for sticking with me, through thick and thin, babe. <3

"You've got blood on your hands"

Mumford & Sons er blevet et af mine all-time favorit bands på meget kort tid. 
That takes talent. I love these guys.

Birthday, 1. maj and work!

I lørdags fyldte jeg 19 år. Hvis folk spurgte mig hvor gammel jeg er, ville jeg nok stadig svare 18, af vane. Det føles underligt at være 19, selvom der ikke er den store forskel, bortset fra at være et år tættere på 20. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at opføre mig mere voksent end jeg allerede gør. Arbejde giver i hvert fald følelsen af ansvar et boost!

Hvis det skulle have nogen interesse, vil jeg lige nævne hvilke gaver jeg fik;
- To objektiver til mit spejlrefleks - Wide angle og fisheye (også makro, kombineret)
- Gavekort til H&M på 400,-
- DVD'er - Quentin Tarantino og Tim Burton film (thanks, best friend!)
- En nummerplade (Jeg har en fetisch, og eftersom best friend's far er mekaniker, skaffede hun mig én!)
- Sko og trøje fra Wasteland (thanks siz!)
- Koncertbillet til Yellowcard, d. 26. august (you rock my world, girlfriend!)
- Undertøj
- Elizabeth Arden parfume
- Biograf-billetter (go svigerforældre!)
- 600,-

Og et billede af dem, for at gøre det endnu mere interessant! (feel the sarcasm.)

Jeg fik også lige leget en smule med mit fisheye, for at afprøve det!
(Ja, mit værelse roder, and I'm proud of it! Haha.)

Allesammen fantastiske gaver, som jeg er enormt glad for. Jeg Glæder mig allerede til at tage dem alle i brug!

1. maj blev lidt ødelagt, grundet det dårlige vejr, men girlfriend og jeg nåede trods alt at være i Fælledparken i et par timer, inden regnen tog over. Jeg nåede at sige hej til Joy og Linette, hvorefter Julle joinede os senere, og tog med os på Masken, hvor vi fortsatte med at drikke os i hegnet. All in all, a great day!

I dag har jeg arbejdet i Frederiksberg centrets H&M fra 15 til 19:30. Jeg har sagt ja til endnu en vagt i morgen, fra 10 til 16. Jeg er ved at være en del træt i hovedet, med søvnunderskud og lange køer hele dagen, men jeg har brug for pengene, da jeg skal have sparet godt 6000,- op til min USA-tur til sommer, med girlfriend og hendes forældre. Jeg glæder mig som en sindssyg, så det er al stressen og arbejdet værd! Vi skal til Minnesota, og min pigede, feminine side kan slet ikke vente med at gå amok i Mall of America, og bruge en mindre formue. USA, here we come!

All in all, går det godt, for tiden. Jeg har stadig et par op og nedture, men jeg kan mærke, at de ikke er så heftige som de har været, og jeg har en smule mere overskud. Jeg ved dog ikke om det er mine piller der er skyld i det, eller om det er de fantastiske mennesker, jeg omringer mig af. Either way, I'm thankful!

Boys.. Perverts, the whole lot of 'em.

Hver gang jeg ikke tror, jeg kan blive mere lesbisk, er der en eller anden dreng der beviser det modsatte. I dag var det en fugly dude med gedeskæg, som lagde an på mig, imens jeg uskyldigt stod og ventede på min bus, efter arbejde. Samtalen gik nogenlunde sådan her;

Ham; Undskyld, ved du hvor Esprit ligger?
Mig; Nej, desværre, jeg er ikke kendt her.
Ham; Jeg har ledt overalt i centeret, og jeg kan simpelthen ikke finde den!
Mig; Det var da irriterende.
Ham; Ja. *studerer min nøgle-halskæde* Skal man måske have en nøgle for at komme ind? *blink blink*
Mig; *sarkastisk grin* Nej.
Ham; Nåh okay, hvad så med det røde hår?
Mig; Jeg er ginger.
Ham; Seriøst?
Mig; Jep.
Ham; Fedt! Jeg tænkte bare på om du ville med ud og have en øl.
Mig; Jeg skal desværre skynde mig hjem, og min bus kommer lige om lidt.
Ham; Nåh okay. *fatsvag* Har du en kæreste?
Mig; Ja.
Ham; Har I så et åbent forhold? *gnæk*
Mig; Nej. Og jeg er lesbisk.
Ham; Virkelig? Hvad er der galt med pikkemænd?
Mig; Sikkert ingenting, de er bare ikke for mig.

FFFFUUUUU, pervert.

Work? Don't mind if I do!

Jeg var så heldig at få jobbet som tilkaldevikar i hovedstadsområdets H&M butikker og lager! Hell yeah. Egentlig havde jeg mest håbet på et rengørings- eller lagerjob, men når det er i H&M, tror jeg lige jeg kan overskue at arbejde i butik. I morgen er min første tilkaldevagt, jeg skal arbejde i den store H&M på Strøget. Det bliver dog lidt hårdt at starte ud med 8 timer, men jeg burde nok ikke klage, med arbejdsløsheden, og tanken om, at jeg ligeså godt kunne have endt i Netto eller lignende. Samtidig hjælper pengene også en del på det. Hvad jeg ikke ville gøre for penge. - No nasty! Haha.
So, wish me luck. ^^,

Jeg har fødselsdag om 3 dage! Holy frick. Tiden flyver afsted, og jeg føler mig slet ikke gammel nok til at blive 19 år. Så skal man jo pludselig til at opføre sig voksent og tage ansvar. Det lyder enormt kedeligt og tørt i mine ører. Oh well. Jeg tror bare, jeg vil holde mit indre barn i live, så længe jeg kan. Til gengæld bliver det hyggeligt med familie-besøg af Farmor og lille kusine, samt kæreste, forældre og søster. Det skal nok blive en god dag!

Jeg burde forresten gå i seng, så jeg er klar til at stå "tidligt" op og være frisk, i morgen, på min første arbejdsdag. Istedet tror jeg, jeg vil høre noget mere musik, og prøve at finde op og ned i mit klædeskab. Spontan tøjoprydning, I don't recommend it! Det er til gengæld nemmere at overskue, med god musik som selskab. Such as;

I'm gonna write
A letter to my true love
I'm gonna sign my name

Like a patient on a table
I wanna walk again
Gonna move through the pain.

Emily Browning - Asleep (Sucker Punch Soundtrack)

Don't feel bad for me
I want you to know
Deep in the cell of my heart
I will feel so glad to go

Sing me to sleep
Sing me to sleep
I don't want to wake up
On my own anymore.

I welcome you, spring.

Forår bringer altid glæde og sol med sig. Jeg må indrømme, at jeg også er blevet ramt af forårskulder, efter en fantastisk påskeferie, spending 90% of the time with girlfriend. Jeg kan ærligt talt ikke se det kærestekedelige ved det, for hvis andre folk ville se mig, kunne de bare skrive. Når de ikke gør det, og aldrig tager kontakt, kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke skulle bruge så meget tid som muligt sammen med min lykkepille.

Speaking of lykkepiller, er jeg nu på min 11. dag med Escitalopram. Jeg kan ikke mærke nogen forskel. Det er vel både godt og dårligt, da det også betyder at ingen af bivirkningerne er begyndt at vise sig endnu. Jeg har dog ikke bemærket om min vægt er steget, men det viser sig nok i løbet af sommeren. (Buddha, here I come!)

Af én eller anden grund har jeg ikke kunne tage mig sammen til at blogge, her på det sidste. Jeg har dog heller ikke været meget hjemme - eller alene, for den sags skyld - men jeg tror mere det skyldes en skriveblokade, at jeg ikke har blogget. Mine humørsvingninger viser sig stadig, så jeg har ofte svært ved at sætte mig ned og skrive mine tanker ud, når de skifter så ofte, fra glade til triste. Oh well, hopefully that'll pass with time.

Til gengæld skal jeg til jobsamtale i morgen, på Studiestræde. Det er som tilkaldevikar til forskellige H&M butikker i Københavnområdet. Fingers crossed for, at jeg får det! Ellers er det kontanthjælp til mig, hvilket selvfølgelig heller ikke ville være værst.

Oh well, jeg vil slutte min rambling af, og ønske alle en fortsat god påske! Toodles, folkens.

On second thought...

Okay, scratch that last post. Jeg har besluttet mig for, at eftersom jeg allerede har én dyrevelfærdstatovering, må min anden vente. Jeg går nu og overvejer at få skrevet "Music makes the world go around" rundt om min venstre underarm. Jeg er dog lidt i tvivl om skrifttyperne. Alt jeg ved er, at det skal være en sammenhængende skrift. But which one to choose?

Tattoo idea(s)

Efter at have brugt det meste af dagen på jobsøgning og andet voksent og kedeligt, er jeg gået over til tatovering idéer. Jeg har efterhånden bestemt mig for, at jeg først og fremmest må plante et pengetræ, og derefter gå igang med at få alle mine tatoveringer. Først og fremmest ville jeg gerne have lavet en mindetatovering af mine dejlige, afdøde hund, Lucky. Men da portrætter har det med at være ret pricey, overvejer jeg at få lavet en anden én først. Derfor gik jeg igang med at brainstorme, og lede mine forskellige idéer og skitser igennem. Så fandt jeg frem til en ældre idé, om at få skrevet "Bad people wear fur" på min venstre underarm. Efter at have leget med godt 10 forskellige skrifttyper, er jeg blevet ret sikker på, at Cracked er den mest passende skrittype. Jeg er dog stadig i vurderingsfasen, og kunne derfor godt bruge nogle konstruktive meninger! Let me know what you think. (:

Fremtidsplaner;

• Drop ud af Roskilde Tekniske Skole
• Få job (evt. på Glostrup Hospital, rengøring eller kantine)
• Spar sammen til roadtrip med girlfriend + Lucky mindetatovering
• Start til guitarundervisning
• Start på HF-enkeltfag
• Stay happy.

I think I can manage that. Efter en lang snak med min mor, om alting, føler jeg mig enormt afklaret, og det er en fantastisk følelse. Life's finally beginning to make sense again. Moms, best friends and girlfriends are underrated. ♥

Crack the shutters open wide
I want to bathe you in the light of day
And just watch you as the rays
Tangle up around your face and body
I could sit for hours
Finding new ways to be awed each minute
'Cause the daylight seems to want you
Just as much as I want you.

Happier

Mine mood swings hygger sig, for tiden, ved at vende op og ned på alting, igen og igen. Men lige nu er jeg glad, og det nyder jeg. Hvordan kan man være andet, når man blot har fire skoledage tilbage inden påskeferien, vejret er blevet varmt og solrigt, og kæreste og venner er fantastiske? Jeg klager ikke! ^^,

Jeg går og overvejer at droppe ud af dyrepasser(assistent)uddannelsen, for at finde et midlertidigt arbejde, og derefter begynde på nogle enkeltfag i August. Det er dels fordi, jeg er alt andet end et A-menneske, og derfor bliver i dårligt humør af at skulle op kl 6 hver morgen, for at nå i skole. Det er ikke noget, jeg kan se mig selv gøre i 2 år. Derfor lyder tanken om aftenskole meget bedre, da jeg derfor samtidig har mulighed for, at have et deltidsjob ved siden af, så jeg kan få min økonomi til at køre rundt. Lige nu er min SU på 1.200,- simpelthen ikke nok.

Jeg mangler bare lige at fortælle min mor om mine planer. Derfor skal jeg forberede mig mentalt på hendes skuffede udtryk og prædiken. Forhåbentlig ændrer hun holdning, når hun hører, at det rent faktisk er noget jeg har gennemtænkt, og ikke bare er fordi, jeg dropper ud af endnu en uddannelse for at dovne den af. Jeg vil virkelig gerne have en uddannelse, men det er efterhånden gået op for mig, at dyrepasser-uddannelsen ikke er for mig. Den eneste grund til, at jeg startede, var alligevel for at have et forspring, når jeg engang kan søge ind på uddannelsen som veterinærsygeplejerske. Det tror jeg sagtens jeg kan få, ved at tage enkeltfag i stedet, og få en (form for) studentereksamen. I'm gonna give it a try!

Men først skal jeg til psykiateren. Min forrige (og første) tid var for over en måned siden, så jeg føler mig ikke tryg ved situationen. Men sådan er det, når psykiatere er så eftertragtede, og derfor ikke har flere tider at dele ud af. Oh well, det bliver sikkert godt for mig, i længden. Wish me luck!

I welcome this pain

I buried this hurt,
concealed in this heart
Go lock all your doors,
these cold steps will warm

This is what I can give
What else do you need from me?
I might be sick, broken, torn to pieces
So, whatever this is, this thing that now I've become,
You hate it so much, you keep on running from it
No matter the distance, no matter how,
no matter how far.

Unhealthy.

Det er utroligt så kort tid der går, fra jeg er kommet hjem, til at min depression tager over. Jeg bliver sur og gnaven, og det går udover min familie. Det er ikke altid fair, men jeg kan ikke gøre for det. Det er den eneste måde jeg kan komme ud med mine aggressioner, da jeg til enhver tid foretrækker at vrisse af jer, end at bryde sammen.

Det er ikke deres skyld, at vores hus er så usundt for mig. Det er ikke min mors skyld, at hun er så syg, at det gør ondt på mig at se på hende. Hun kan ikke gøre for det, og jeg skyder ikke skylden på hende. Men det ændrer ikke på, hvor dårligt jeg får det af at bo her. Hver dag er en konstant kamp for mig, da jeg i forvejen har så mange dårlige tanker i mig, at jeg ikke engang kan overskue at høre på min mors, selvom hun fortjener at komme ud med dem. Det gør ondt på mig, og jeg ville virkelig ønske, jeg ikke absorberede hendes smerte så meget, som jeg gør. Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe hende på benene igen, på en eller anden måde. Men det kan jeg ikke. Og jeg har opgivet at prøve, da jeg efterhånden har erfaret, at det kun gør mere skade på mig selv, og slet ikke hjælper hende.

Sorry, mom, dad and sis. But I can't live like this anymore.

A post filled with nothing.

Der er både sket meget og ingenting, de sidste par dage. I mandags startede jeg på min nye uddannelse, og selvom jeg virkelig gerne ville skrive lidt om mine oplevelser, so far, kan jeg ikke finde ordene. De sidste tre dage har været hårde for mig, både psykisk og fysisk, og jeg føler mig mentalt drænet. Da jeg ikke har nogle ord at tilbyde, vil jeg undskylde mig med musik. Trist og sur musik er det eneste jeg hører, these days. But that doesn't make the music any less beautiful. Tværtimod.

Change my mind, or help me to try
I'm afraid and I'm not satisfied
In this state I shall not remain

Daylight is not the same
When you're stabbing at the stars in your eyes
And bleeding is what you see.

Come set me free

I try to live the light of day
Why would I do what I hate?
But when I try to reach above
I only hurt the ones I love

Free, come set me free
Down on my knees
I still believe
You can save me from me.

Drinking, followed by rambling and - hopefully - numbness.

Det er fredag nat. I realiteten er det vel lørdag, nu hvor klokken er halv 2, men jeg ser det stadig som fredag. Jeg sidder alene på mit værelse, med høretelefoner og høj musik, imens jeg prøver at lukke resten af verden ude, med høj musik og billig vin.

I virkeligheden burde jeg nok ikke drikke. Men de sidste par dage har jeg kunne mærke følelser og sorg komme tilbage til overfladen, efter nogle "gode" dage med numbness og vrede. Så nu prøver jeg desperat at holde fast i min vrede, så jeg ikke ender i mit sorte hul, som jeg har så nemt ved at gøre, i disse situationer.

Det er svært at forklare præcis hvorfor jeg er ked af det. Hvorfor jeg ikke føler mig tilstrækkelig til at leve i den her verden. Mit ordforråd rækker ikke langt nok til, at kunne sætte præcise ord på det. Men min rådnende selvtillid og blomstrende selvhad har muligvis en del i det. Jeg føler mig aldrig god nok. Hverken for mig selv, eller nogen andre. Jeg kan ikke forklare hvor hårdt det égentlig er, konstant at spænde ben for sig selv. Jeg kan ikke fordrage tanken om, nogensinde at komplimentere mig selv. Når det en sjælden gang imellem sker, følges det af en stærk selvhad, der drukner de positive tanker, fordi jeg ikke kan tilgive mig selv for, at have været selvisk nok til at tænke én eneste god tanke om mig selv.

Lige nu er det måske mere eller mindre hvidvinen der taler, men det virker som om, den hjælper mig med at klargøre et par tanker, og skubbe resten væk, så jeg ikke kollapser.

Midt i alt andet der er sket for mig på det sidste - og for min familie - er det gået op for mig, at jeg ikke længere har overskud til at holde fast i de mennesker, der ikke rækker deres hånd tilbage. Især én person har skuffet mig så meget, at jeg ikke kan bære, længere at kalde hende min veninde. Vi havde så stærkt et venskab, førhen. For kun et år siden skrev vi stadig sammen mindst en gang om ugen, for at opdatere hinanden om vores liv, og fortælle hinanden hvor meget vi savnede de sommer aftener, med musik, fulde samtaler om virkelighedsflugt. Nu er jeg forladt med en tom følelse, af et døende - hvis ikke allerede dødt - venskab, fordi du af alle mennesker ikke rakte dig hånd ud, når jeg havde allermest brug for det. Jeg havde forventet mere af dig. Egentlig havde jeg også forventet mere af mig selv, for det ligner ikke mig, at have sådan brug for folk. Det troede jeg, jeg havde lært mig selv, aldrig at gøre. Looks like I failed. Men nu hvor det hele virker til at være slut, vil jeg ikke længere holde fast i dig. Du fortjener ikke mit allerede manglende overskud. Jeg har ikke energi nok til, at bruge den på dig, hvis du ikke engang kan skåne mig et par søde ord, når du tydeligvis godt ved hvad jeg går igennem. So... thanks for nothing. You've hurt me more than I could've ever imagined you'd be able to. Goodbye.

Til gengæld værdsætter jeg de venner, jeg véd er der for mig, endnu mere, nu. I betyder alt for mig, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for, at give jer mindst ligeså meget kærlighed tilbage. I love you guys. And the same thing goes for my family. And my girlfriend. I er grunden til, at jeg bliver ved med at kæmpe mig igennem alt det her.

You were not there when I needed to say
I hit the bottom so fast
That my head was spinning ‘round for days
Now I gotta go it alone
But I will never give up
No, I'll never give up.

For a pessismist, I'm pretty optimistic

Jeg har valgt en ny tilgang til livet; vrede.
Nu hvor jeg har valget imellem at bryde psykisk sammen, eller være vred på verden, vælger jeg sidstnævnte.

På mandag begynder jeg på Roskilde Tekniske Skole. Lige meget hvor opmuntrende og positive folk er, på mine vegne, bliver det ikke noget jeg ser frem til. Jeg har ikke nok overskud til at glæde mig. Ikke når det indebærer at jeg skal møde nye mennesker, i helt nye omgivelser. No way. I stedet for at glæde mig, skal jeg bare igennem det, in the fastest way possible.

Forleden gik noget op for mig. I august, sidste år, en uges tid inden jeg begyndte på Frederiksberg HF, døde min søde, lille kanin, Perle. Tragikomisk, at min dejlige, gamle vovse så skulle dø lige inden jeg begynder på endnu en ny uddannelse. Not that awesome, world.

Jeg ved godt, mit pessimistiske syn på verden ikke er underholdende og spændende at høre på, og det undskylder jeg for. But it's all I've got, right now.

Sidst, men ikke mindst, bør jeg huske mig selv på, ikke at klippe hår når jeg er sur og rastløs. Oh well. Det kan være, jeg husker det næste gang. Hej, nye pandehår. I've yet to figure out if I hate you, too.

"Tror du på Gud?"

Hvis du spurgte mig nu, om jeg tror på en gud, og en religion, ville alt jeg kunne gøre være, at holde min lyst til at slå dig i ansigtet tilbage. Der findes ingen Gud. Religion er skabt til at skabe splid i verden, i befolkningen. Det er en ond ting, som ikke burde dyrkes, men i stedet burde smides ud af vinduet, og glemmes.

Hvis vi hypotetisk set skulle sige, at der rent faktisk sad en person oppe i himlen, som havde skabt os, og som holder øje med os, ville det ikke være en person, der var værd at bede til. At tilbede. Det ville være en djævelsk idiot, som nyder at se mennesker lide. Som får et kick ud af, at se os alle sammen rende forvirrede rundt, og prøve at finde meningen med livet, midt i al vores kaos. Hvorfor skulle jeg bruge energi og tanker på, at tilbede sådan en idiot? Never.

Jeg er ikke én af de personer, der har det godt med at ynke over mit liv, og over mine problemer. Men jeg har snart fået nok. Jeg kan ikke forstå hvorfor én familie skal bære så mange byrder på skuldrene, og så endda på samme tid.

Min mor var oppe på hospitalet i går, for at få taget sine sting ud fra operationen. Hun fik så af vide, at hun skal have fjernet flere lymfekirtler, da kræften åbenbart havde spredt sig til dem. Hun skal derfor indlægges på onsdag, i fuld narkose, og gennemgå en endnu større operation. Det er lymfekirtlerne under hendes venstre arm, som skal fjernes. Hun skal være indlagt i en uge. Min søster kommer først hjem fra London på fredag. Jeg havde planer om at bruge størstedelen af næste uge i Haslev, hos min kæreste, da hendes forældre er ude at rejse og hun har huset for sig selv. Det får jeg ikke meget mulighed for, nu. Jeg bliver nødt til at være hjemme fra onsdag til fredag, for at hjælpe min far med huset og dyrene. I dag fik jeg endnu et opkald fra min mor, som fortalte mig at vores 13-årige hund lige var blevet aflivet. Han fik en hjerneblødning. Så kan man selvfølgelig vælge at tænke positivt, at han da trods alt har haft et godt og langt liv. 13 år er meget for en lille hund som ham. Men det har jeg ikke mulighed for, lige nu. Ikke med alting andet, som fylder mit hoved. Jeg har ikke lyst til at tænke positivt. Scratch that, jeg har ikke overskud til at tænke positivt. Screw that.

Konklusion; livet er ikke fair. Det eneste man kan gøre, er at finde sin vrede frem, og kæmpe sig igennem mængden af lort man får smidt i hovedet, igennem livet. Deal with it.

R.I.P. Lucky. We'll never forget you, sweet puppy-dog.

After the storm

Jo længere man venter med at skrive blog, jo sværere bliver det at finde ud af, hvad dælen man egentlig skal skrive. Derfor undskylder jeg på forhånd, hvis dette indlæg mangler sammenhæng, og istedet består af en masse random tanker og fortællinger om mit liv, pt.

I dag er jeg glad. Det var jeg også i går. Jeg er ret sikker på, at solen har en stor del i min glæde, da jeg altid har svært ved, at være trist og depressiv, når solen skinner. Dog glæder jeg mig stadig meget til, at den også begynder at varme! *brr*

I morgen skal jeg se best friend. Vi har ikke nogle deciderede planer for, hvad vi skal få dagen til at gå med, udover en lille (læs; tvungen) trip til vores gamle skole, Frederiksberg HF, for at aflevere vores skolebøger. Jeg krydser tæer og fingre for, at vi ikke støder ind i nogen vi kender. Derudover håber jeg lidt på, at vi kan finde et hyggeligt sted, og tage nogle billeder, som vi gjorde i sommers, da vi tog i skoven. I miss that!

Jeg skal se girlfriend enten torsdag aften eller fredag. Det glæder jeg mig til. Det er slet ikke for at være cheesy og needy, det føles bare altid som om, vi ikke har set hinanden i årtier, hvis vi har haft større eller mindre skænderier/misforståelser. Når vi så indser, at der ikke er noget at være sure/kede af, og igen kan fortsætte med at være glade og forelskede, savner jeg hende endnu mere, fordi jeg har brug for, at vise hende hvor meget hun betyder for mig, lige meget hvilke op og nedture jeg går igennem. She's always there for me on the other side, and I adore her for that.

D. 28. begynder jeg på Roskilde Tekniske Skole, på uddannelsen som dyrepasser(assistent). Selvfølgelig glæder jeg mig, det er klart - især efter at have hørt så meget positivt om skolen - men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke også var enormt nervøs. Én ting var at starte på HF, der havde jeg best friend, hvilket selvfølgelig hjalp en hel del på alle de nye, skræmmende ting, man skal vænne sig til. Nu skal jeg gøre det hele alene. Alle de nye omgivelser og nye, fremmede mennesker, jeg skal møde. Men selvom jeg mest af alt har lyst til, at droppe det hele, og finde et til usselt arbejde i Bilka, Føtex eller Netto, tvinger jeg mig selv til at gøre det. For inderst inde ved jeg godt, at det nok skal gå godt. Og noget skal gå grueligt galt, hvis jeg ikke ender med at få en masse positive oplevelser ud af det. Så, jeg velkommer dig, nye skole, og jeg glæder mig til at møde jer, fremtidige klassekammerater! See you soon.

On a side note, vil jeg lige sende en - eller tusind - varme tanker til Camilla, den fantastiske pige. Hun går igennem en hård tid lige nu, som hun slet ikke fortjener. Jeg respekterer hendes styrke, også selvom hun måske ikke altid føler, hun har den. I know you'll get through this, honey. Du har folk omkring dig, som hellere end gerne vil hjælpe dig, på enhver tænkelig måde. Og jeg er hélt klart en af dem. Hang in there. ♥

Til sidst vil jeg lige slutte af med, at vise et nyere og bedre billede, af min nu helede tatovering. 

Ain't it gorgeous? : D Dyrevelfærd, ftw.

No words, just music.

Jeg ville utroligt gerne lægge nogle billeder ud fra min tur til Paris, og fortælle lidt om mit everyday life. Men lige nu har jeg ikke overskuddet, og egentlig kan jeg heller ikke se meningen i det. Så istedet vil jeg dele endnu et fantastisk
Mumford & sons nummer. The soundtrack to my evening. Enjoy.

Darkness is a harsh term, don’t you think?
And yet it dominates the things I see.

So long Denmark, hello there, Paris!

I aften kl. 19:00 sidder mig og girlfriend i flyet på vej til Paris. Om jeg er spændt? Hell yeah! Det er første gang i lang tid, jeg skal til en anden by end London! It's gonna be great. : D Jeg er dog spændt på, at finde ud af, hvor godt franskmændene taler engelsk, da jeg ikke regner med, at kunne lære fransk på et par timer! Ellers må vi bare leve af omelette du fromage!

Take care, Denmark!

Feeling the need to share great music/talent!

Jeg faldt over disse to fyre på Tumblr, imens jeg var godt igang med, at procrastinate. De laver simpelthen nogle af de smukkeste covers, jeg nogensinde har hørt! Michael Henry and Justin Robinett, you rock my world. Samtidig med, at deres videoer er så simple, er de også enormt underholdende, både på den sjove, og på den useriøse måde, med deres venner i baggrunden, fooling around. Enjoy, please!

YOUR GUARDIAN ANGEL - The Red Jumpsuit Apparatus


EVERYTHING - Michael Bublé


AIRPLANES / BRICK BY BORING BRICK - Paramore


WOW, I CAN GET SEXUAL TOO - Say Anything
(Mostly, the video is just made of pure awesomeness.)

"Hi, I'm Laura, and I'm a lamp addict."

Jeg må nok tage at indse, at jeg har et seriøst problem. I dag købte jeg en lyskæde til mit vindue. Nu har jeg efterhånden fået en mindre lys-addiction, eftersom jeg i forvejen har stearinlys stående overalt på mit værelse, samt mine nye fantastiske lysstofrør på væggene. Well, I've chosen to embrace it! Nu kan jeg både holde vilde rave-parties, hyggelige vin-og-sofistikerede-snakke-gatherings og romantiske aftenener. Slå dén! - Og samtidig giver alle mine lamper forskelligt lys at tage billeder i! Min indre amatør af en fotograf er mere end tilfreds.

Pssst.. Klik billederne store, if you'd like!

I hope you're enjoying all of my money, DSB!

Jeg holder i mine hænder togbilletter for 663,- If only train tickets were money, mhm?

Btw., if you can't read my eyes, they're full of despise. :]
Despise towards DSfuckingB.

Inked, once again!

I dag fik jeg min anden tatovering. Best friend tog med mig, som hun gjorde da jeg fik min første tatovering.

I'm complete and utterly in love with it!

Nu vil jeg gøre mig klar til, at tage hjem til best friend.
Vi skal holde topersoners tøsedruk! Should be fun. It always is. : D

Finding faith through music

Mumford & Sons - After The Storm


And after the storm,
I run and run as the rains come
And I look up, I look up,
on my knees and out of luck,
I look up.

Night has always pushed up day
You must know life to see decay
But I won't rot, I won't rot
Not this mind and not this heart,
I won't rot.

And there will come a time, you'll see, with no more tears
And love will not break your heart, but dismiss your fears
Get over your hill and see what you find there,
With grace in your heart and flowers in your hair.

Karma and fate can eat my shorts

Jeg plejede at tro på skæbnen, og på god og dårlig karma. Det gør jeg ikke mere. Hvis det virkelig eksisterede, kan jeg nemlig ikke se, hvad min mor skal lære, eller hvordan hun skulle have gjort sig fortjent til så meget modgang, når hun er et af de kærligste og høfligste mennesker, jeg kender.

Min mor lider af en meget sjælden sygdom kaldet "Bechet's (syndrom)".
- "Behcet’s syndrom (BS) er en systemisk vaskulit sygdom af ukendt årsag (inflammation af blodkar mange steder i kroppen). Karakteristiske symptomer er sår i mund (blister), samt symptomer fra hud og øjne. Led, blodkar og nervesystemet kan også påvirkes. Sygdommen kan behandles og gå i ro, men der kan komme sygdomsopblussen igen. Den kan ikke helbredes."

Udover det, var hun for nyligt hos lægen, da hun havde et modermærke som begyndte at vokse. Lægen fjernede det, og fik det sendt til undersøgelse. Hun fik også fjernet et andet modermærke på ryggen. Det viste sig at der var kræft i dem begge. Nu går hun og venter på, at få en tid til en operation, da de skal fjerne en lymfekirtel, eftersom den muligvis også har kræft i sig. Hun skal indlægges og i fuld narkose.

Men det er selvfølgelig ikke nok. Hun har også fået konstateret, at hendes blodtryk og kolesterol-tal er for højt, og har derfor fået flere piller, som forhåbentlig kan hjælpe på dét, så hun ikke ender med at få et hjertestop.

Fik jeg nævnt at hun også har en depression? Det havde hun inden hun fik konstateret Betchet's, og for at det ikke skal være løgn, er sygdommen kendt for, at forværre det.

Jeg har ikke tal på, hvor mange piller min mor tager hver dag. Men jeg vil gætte på en 10-15 stykker.

Når man efterhånden fejler så meget, at man ikke længere bliver overrasket når lægerne finder noget nyt, er der noget galt. Jeg ved ikke om jeg skal misunde eller hade folk, som tror på Gud. Jeg misunder dem for, at have nogen at bede til, og til at "våge over dem". Samtidig hader jeg dem for, at mene at Gud passer på dem, lige meget hvad. For så klarer han/hun sig virkelig ikke særlig godt med, at passe på min mor.

Jeg kan ikke huske at min mor nogensinde har været rask. Hun blev syg da jeg var en del yngre, og har ikke arbejdet "permanent" siden jeg var omkring de 11 år. Jeg har stadig minder fra min barndom, af min mor som græder. Dengang forstod jeg ikke hvorfor hun græd, men jeg husker bare, at jeg blev så ufatteligt ked af det og bange. Ked af, at jeg ikke kunne gøre hende glad, og bange, fordi jeg ikke længere følte at jeg kunne læne mig op af min mor, som børn har brug for at kunne. Derfor begyndte jeg et mønster, som senere hen har vist sig at have gjort større skade end jeg egentlig ville have troet. Jeg begyndte at holde mine problemer og sorger for mig selv, fordi jeg ikke følte, at min mor kunne klare flere byrder og problemer. Jeg følte at jeg måtte beskytte hende fra det hele, og det gjorde jeg ved at holde det hele for mig selv. Derfor havde jeg ikke længere en sund måde, at komme ud med mine problemer på, og det endte i mange selvdestruktive vaner, som jeg ikke har tænkt mig at nævne her. Sådan endte jeg med, at udvikle en depression, men det er ikke min pointe, for det her indlæg handler ikke om mig.

Jeg skriver det her indlæg af forskellige grunde. Jeg elsker min mor, og vil egentlig bare gerne dele hendes historie med andre. Samtidig vil jeg også gerne have noget at se tilbage på, når jeg ikke selv føler, jeg har mere energi eller overskud til, at klare hverdagen. Min mor har været igennem så meget, og er det stadig. Og selvom hun har så mange nederlag og problemer, at skulle klare sig igennem, formår hun at fortsætte. Hun er det stærkeste menneske jeg kender, og jeg har så stor respekt for hende.

Jeg elsker dig, mor.

Stubbornness 0 - friendship 1

Efter 4 timers søvn i nat, sprudler jeg ikke ligefrem med energi. Men jeg fik et nyt skud energi, efter mig og best friend fik talt (læs; skrevet) tingene igennem. No more drama, selvom vores stædighed var godt igang med at ødelægge alting! Phew. Luckily, er vi begge to også for stædige til, at opgive vores venskab, især pga. misforståelser. I've missed you, best friend. Nu glæder jeg mig bare til, vi tager os sammen og ser hinanden noget mere!

This one's for you, Trine:

Current obsession:

M u m f o r d & S o n s ♥



And if your strife strikes at your sleep
Remember, spring swaps snow for leaves
You'll be happy and wholesome again
When the city clears and sun ascends.

Happiness and good music

Jeg føler, det er for længe siden, jeg har blogget, men jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal skrive. Selvfølgelig kunne jeg komme med en detaljeret fortælling af de sidste par dage, men samtidig føler jeg ikke, det ville interessere nogen. Istedet vil jeg bare nævne, at jeg har haft nogle rigtig dejlige dage, at girlfriend's. Lots of joy, laughter, randomness and love. Selvom det var enormt sødt og awesome af hende, at lave vegetar-sushi og donuts til mig på Valentine's Day, havde vi en bedre dag, the day after. Valentine's Night, som du navngav den, smartypants. ^^,


On a side note, er Arcade Fire, Ellie Goulding og Thriving Ivory efterhånden godt igang med, at overtage min last.fm.
And I'm not complaining at all.

Amen to that, sis.

Mig og bigsis, while watching Grammys, Mumford & Sons performing;

Cristina: De er nice :D De er totalt into it.

Laura: Ja, det er inspirerendeeee. <3

Cristina: Meget :')

Laura: Det er sådan nogle perfomances - og bands in general - der gør, at jeg ikke forstår hvorfor folk hører Katy Perry, Gaga, etc. ... Dét der er talent.

Cristina: Ja, me neither. Men det er fordi det er for 'avanceret' at forstå, tror jeg. Folk vil ikke føle sig dumme, så de lytter til mainstream hvor alle teksterne er ens og alle sangene lyder ens.

Det er dét jeg elsker ved min søster. We share the same opinions on music. 
Among a lot of other things. *sister-love*! : D

Love burns brighter than sunshine

Der var nogle tidspunkter i går, hvor du dansede eller talte med Melisa. Og istedet for at joine in, sad jeg bare og iagttog dig. Det fik mig til at smile, når du grinte og fjollede. Selv da du sang med på de sange, jeg egentlig ikke er så stor fan af. Jeg bliver stadig stolt af, at være din kæreste. Og selvom jeg aldrig selv har været tryg ved ordet, kan jeg godt lide, når du kalder mig "skat". Thanks for being mine.

Love will remain a mystery
But give me your hand and you will see
Your heart is keeping time with me.

This animal I have become

It's not like I enjoy being this way. I can't make sense of my mind. I don't understand why I can't be happy for the people in my life, if I'm not happy, too. It makes me hate myself even more.

I hate my mood-swings. They're getting the best of me, and I'm trying so hard not to let them control me.

It sounds like such a cliché, but I'm starting to feel like I have a demon inside of me. And that demon decides when I get to be happy, and when I'm forced to break down in tears. I used to be so good at keeping my feelings and tears to myself, but now I can't even find the strength to keep a straight face when I'm around my friends and girlfriend. It doesn't take much for me to break down, anymore. I feel like I'm starting to wear my heart on my sleeve, even though I really don't want to.

I can't stand the thought of my girlfriend thinking she's not enough for me to be happy. 'Cause she is. I am happy, and I do appreciate the good things that I have in my life. The problem is, that doesn't stop my depression from taking over, at times. And I can't explain that.

I wanna go back to being the girl that everyone thinks is happy all the time, being able to keep my sorrow to myself.

So am I another slave now

to the screaming in my head?
Or is it a little strange now

how the moment's gone and fled?
Brother, I've gotta tell you
that something here is wrong
Oh brother, I've gotta tell you
this place ain't what I thought.

Vinterferie? Don't mind if I do!

Normalt ville vinterferien miste lidt af sin glory, når man i realiteten allerede holder fri fra skole. Men jeg har masser af positive ting at se frem til i ferien, og derfor glæder jeg mig, som var det virkelig en ferie.

I morgen tager mig og girlfriend på roadtrip til det kolde Jydeland. Desværre joiner jeg hende ikke i Århus, men istedet skal jeg til Vejle, hvor jeg langt om længe kan se frem til min Whiskey-date med en savnet Karina. Julle joiner os, og jeg tror, det bliver en god aften. Derefter skal mig og Julle egentlig bare drikke og have det sjovt, hele weekenden, og søndag samler girlfriend os så op igen, så vi kan komme tilbage til djævleøen.

Udover det, er girlfriends forældre i Polen fra mandag til onsdag, så jeg er gået med til, at babysitte hende i tre dage. Can't complain! Jeg har aldrig fejret Valentine's Day, men da det er en vigtig dag for girlfriend, lader jeg hende om det romantiske, and all that. I'm nervous, yet excited, to see what she's got planned! Should be interesting. ^^,

She's got you high and you don't even know yet.

Devil on my shoulder

Mine tømmermænd er slet ikke blevet plejet i dag. Manglen på pizza (Domino's *sad face*!), smøger, chips, sodavand og kæreste, er næsten lidt for meget at overleve på én gang.

Det går langsomt op for mig, at jeg virkelig ikke har nogen kontrol over mit humør. And it scares me. I går/i nat var jeg på CC med det søde kærestepar, og Stine og hendes flørt. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg er en af de mennesker, der bliver glad og varm inden i, af at se på andres kærlighed/forelskelse, men ærligt talt, gør det mig ofte utilpas og dårlig. Selvfølgelig kan jeg sagtens være glad på mine venners vegne, når de er glade og forelskede. Det er bare ikke på samme plan som de fleste. Jeg ved ikke hvorfor, præcis, men måske har det noget at gøre med, at jeg efterhånden går så sindssygt meget op i, ikke selv at blive kaldt kærestekedelig, at jeg dømmer alle andre, så snart de holder deres kæreste i hånden eller kysser hinanden. I have a problem, and it's called being a bitch. Ha. Folks sødme og kærlighed havde/har dog intet at gøre med mine moodswings. Dem er der aldrig nogen helt enkel forklaring på, så det er ikke helt til at sige, hvad der "triggered" dem, denne gang. Jeg har efterhånden vænnet mig til at skuffe mig selv, men når det så går udover min pige, kan jeg ikke længere bare ignorere det, og fortsætte i mine usunde fodspor. Nej. Jeg vil utroligt gerne være en sund og glad person igen - ikke at jeg helt husker hvornår jeg sidst var oprigtigt "sund". Det gik bare ikke op for mig, før i tiden. Nu er alt det her blevet én lang smøre, og jeg kan ikke helt finde op og ned i ordene. So I'll just leave this the way it is, and not change it or read it any more times.

For at opsummere, current mood;
negativt og pessimistisk, but with a touch of sunshine. My sunshine, you make me happy, when skies are gray.

Jeg tror måske, manglen på smøger har gjort mig en anelse mere pessimistisk end normalt.
Or maybe I'm always like this, but I just don't show it. Sorry, folks. ^^,

Warning sign

Being with me is like riding a roller-coaster, love.
I'll get your heart beating out of your chest, I'll make your legs tremble. 

I'll make you happy and scared and the same time. I'll feed your fear. 

I'll make you scream at the top of your lungs, wanting to get on up and out of here, 

to keep yourself in one piece.

- This should be my warning, from now on.

 ♥ 

Tomorrow's gonna be...

.. Interesting! Jeg skal til info-dag på Roskildes Tekniske Skole, og se nærmere på uddannelsen som dyrepasser(assistent). Deres næste hold starter i slutningen af Marts, og jeg regner stærkt med at joine! Indtil da søger jeg vikariat-jobs - like a boss/maniac - men har indtil videre kun fået afslag. Whatevz, man, jeg overlever da bare på ingenting, indtil da, så. Jeg har dog stadig en smule optimisme i mig, og håber på at finde noget arbejde, så jeg kan tjene en smule pocket money for mig og girlfriend's tur til Paris. Det kunne være ret fedt, rent faktisk at kunne købe noget derovre. Fingers crossed!

Bagefter info-dagen skal jeg til Haslev, til 18-års fødselsdag. Girlfriend's bedste veninde Monika skal fejres, og jeg synes stadig, det er ret sødt at jeg er blevet inviteret. ^^ Efter fødselsdagen håber jeg meget på, at tage på CC, hvis altså min sugarmama tager afsted og betaler for mig. Ellers må jeg undvære, once again, som det fornuftige, fattige pigebarn jeg er.

Jeg blogger sjældent, for tiden. Det er skam ikke fordi, jeg ikke har tiden, tværtimod. Jeg bruger bare min tid på Tumblr, istedet, og neglecter derfor min blog en smule, ubevidst. But I'm sure no one's dying to hear about my life, anyway. (;

Til gengæld kan jeg snart ikke vente meget længere på VETO's nye album. Det gør mig trist, at best friend ikke har råd til, at tage med mig til deres koncert i Vega. Gawd, I wish she would come. Hvis jeg var rig, havde jeg købt hende en billet! Suk. Hvorfor har jeg ingen rige venner, som har lyst til at sponsorere en ginger i nød?

You can't afford it

You can't afford to get anything done

- Nope, I sure can't!

In the near future I'm gonna;

• Have a Lego-date with girlfriend!
• Find some magic way to earn money $_$
• Work on my sleeping habits - waking up at 4PM can only go on for so long
• Listen to something else than Veto - This Is Not
• Stop feeling the need to explain myself and start not giving a fuck
• Prepare myself for my appointment with the psychiatrist
• Find a cure for my constant mood-swings
• Embrace my flaws and grow some self esteem
• etc. etc.

This...

...Is what happens, when I spend my friday at home, without alcohol and girlfriend/friends.
Jeg er efterhånden ved at falde ned igen, efter at have været høj på kaffe hele dagen,
men istedet gik jeg til mere hardcore midler, som sukker og sodavand. Hov.

Jeg har brugt det meste af aftenen/natten på, at kigge på gamle billeder, og hørt gammel (læs; emo <3) musik, fra min eksterne harddisk. Who ever thought that could be so much fun? Taking Back Sunday overload, ftw!

(Til gengæld fandt jeg dog lige et helt nyt stadie af kærlighed for TBS, da jeg fandt denne video.
Reacts of scenes from Fight Club, that's just too awesome for words!)
Ja, de har censureret ordet "gun"... YouTube is ridiculous.



Yep.. Sådan plejede jeg at se ud, i mine unge dage. Oh, the nostalgia!

Jeg håber og beder til, at det her bliver det mest random, og ligegyldige indlæg, jeg nogensinde skriver.
Jeg undskylder for min hyperaktive spam, and to all a goodnight!

Obsess, much?

Nok er jeg bagud, men det gik lige op for mig, at jeg manglede det nyeste album med OneRepublic.
Jeg ved dog ikke om det er en god idé, at jeg fandt det, for jeg har ikke hørt andet, 90% af i går og i dag.
They're quite addicting!

Og nu vil jeg smutte i bad, så jeg kan komme afsted til Haslev og få min lykkepille.

When you're happy like a fool
Let it take you over
When everything is out
You gotta take it in

This could really be a good life.

Get to you

Chasing my demons away with music.



'Cause I'm on my way, I chased the day
And I'll keep running all night
I just won't rest to catch my breath
I will run every red light to get to you
I will get to you.

Good girls go bad vs. new hair

Jeg har haft en fantastisk weekend, i selskab af de dejligste piger. De er alt jeg har brug for til, at holde mit hoved oppe. Torsdag tog jeg hjem til Janne, og blev der til lørdag, hvorefter vi tog hjem til mig, og derefter videre til Sabine, for at varme op til vores CC-tur. Endnu engang skuffede stemningen på CC ikke, og jeg kan for engangs skyld huske hele aftenen. Win! Janne misbrugte sit flotte, nye kamera, og dét kom der selvfølgelig en masse flotte (læs; fulde!) billeder ud af. Brilliant!

----------------------------------------------------------------------

Jeg bestemte mig for at prøve noget nyt, og afblegede derfor det nederste af mit hår. Jeg havde regnet med at det blev blond, men det var selvfølgelig ønsketænkning. Istedet endte det med at blive en mindre rødlig nuance, and I think I like the result. Det ligner lidt, at det røde fader ud. Sorry for killing you with chemicals, sweet hair!

Bitter taste

I wish I could explain myself to her. Or maybe defend is a more fitting word. I know I wrote her, that night, because my stupid, drunk mind thought that it was a good idea, but my words came out completely wrong. And now she thinks that my new relationship is shit, and that I'm still trying to get over her. And it pisses me off, even though I get where she's coming from. To her, it seems like I still wasn't over her, when I started my relationship with Janne, but I was. And I most definitely am. I told her that I missed her, because I missed telling her stuff that she'd understand, because we did have a connection that I don't have with my friends. But I didn't mean that I miss her in the relationship way. I don't. It sounds mean, I know, but I got over that quickly. I forced myself to. And then I met Janne, and I didn't want my past to control when it was "appropriate" to make her my girlfriend. I took control. And I'm proud of that. But it kills me that she doesn't know that. That she thinks I'm just moving on through another girl. 'Cause that is most definitely not the truth. I'm finally learning to let go of the past, more than I've been able to for a long time, and for some reason it still means something to me, what she thinks of me. A part of me wants her to know the truth. But she doesn't, and I guess I can't change that. But I am looking forward to getting my money back. Maybe someday she'll be able to see it through my eyes. And maybe someday I'll have the chance to explain myself. Maybe not. I refuse to let that get to me.

What me and my girlfriend have is real. And if it in some way helps her, to believe that it isn't, then so be it.
I know the truth, and that's what counts.

What fills the magic in the meantime?

I know it’s hard without a vice,

You need to find a new solution,

Adaptation or retribution,

If you truly do believe in something,

Somehow it all works out.

On a good day

I dag har været en god dag. I går var dog bedre, men det er ikke chokerende, da jeg brugte aftenen (og natten. ^^,) i Haslev, med min pige. Vi fik kigget en masse i bøger om Paris, og forberedt os en smule på turen - vi fik da i hvert fald skrevet en liste over de vigtigste ting, vi skal se/opleve. Nu er jeg endnu mere spændt på vores weekend-tur, Marts, you can't come soon enough for me/us! Retro boghandler, Eiffeltårnet, Starbucks, voldtægt af vores spejlreflekser - yes please!

Jeg har endelig modtaget mine JBL højtalere, som jeg har måtte undvære siden engang i November, fordi de besluttede sig for, at brænde sammen. God, I've missed them. Jeg udnytter især muligheden for, endelig at kunne høre electro og drum'n'bass i god kvalitet. Men mest af alt, hører jeg Veto's nye single, på repeat. Can't wait for the new album! Uh Huh Her's "nye" sang lyder dog slet heller ikke dårlig! Så meget god musik, so little time.

Jeg savner forår og sommer. Mest fordi, jeg aldrig føler mig motiveret til at tage billeder om vinteren. Lyset er altid bedre om sommeren. Jeg vil love mig selv, at tage mange flere billeder af Frostie, this summer. Og andre ting, selvfølgelig, but she's my muse. ♥

Hello there, beautiful one.

Comfort and rage

I nat kan jeg ikke sætte ord på mine tanker og følelser. Jeg savner at føle mig stærk, i kontrol over mig selv. Det er hårdt, hele tiden at skulle forklare og undskylde sig selv, fordi mig og mine handlinger ikke altid giver mening. Især når jeg knap nok kan forklare det til mig selv. Jeg har brug for, at føle mig værdig, og mest af alt vil jeg gerne tro på folk, når de komplimenterer mig. But I don't. If they saw me through my own eyes, they'd understand.

Velkommen, mandags-humør.

Udover det, havde jeg en god weekend. Thanks for the happiness, sweet friends and girlfriend. It was nice.

Random words, excused with music

Jeg beder til, at der snart sker nogle længe ventede forandringer i mit liv, for jeg er efterhånden træt af, at gå rundt i en konstant trance af indviklede tanker og følelsen af at være fortabt. School's gone down hill for a while, jeg har ikke motivationen eller overskuddet, og når best friend samtidig mest af alt har lyst til, at droppe ud, får jeg ikke nemmere ved, at stå op om morgenen. I det mindste er jeg begyndt at tale mere med min mor. Hun er efterhånden den, som forstår mig bedst, på det punkt. Guess she knows how it feels, når man ikke kan finde overskud eller positivitet, selvom man har masser af grunde til, at være glad. Don't know what I'd do without her. Jeg har stærke overvejelser om, at starte på Roskilde Tekniske Skole, og begynde på uddannelsen som dyrepasserassistent. I might just do that, and actually spend my time with something I want to do. Jeg tror, jeg ringer til skolen en af dagene og hører, om jeg kan få en rundvisning.

Well, eftersom jeg ikke har været i skole særlig meget, lately, har jeg haft masser af tid til, at finde ny musik. And boy, have I done that! Jeg har efterhånden fundet så mange nye artister jeg elsker, at jeg ikke længere kan bestemme mig for, hvad jeg skal høre. Dilemmarama overalt.

Computer vs. Banjo - Give Up On Ghosts


Hot Chelle Rae - Last One Standing


Marianas Trench - Beside You


Above & Beyond pres. Oceanlab - Miracle

Would you mind if I bared my soul?

Gud, hvor er jeg glad for, at Janne introducerede mig for Spirit (Stallion of the Cimarron). Soundtracksene er simply amazing! Hvilket selvfølgelig ikke er chokerende, eftersom de er af Bryan Adams.

Had a great weekend, btw. Nogen gange er det okay, at være "kærestekedelig", when it helps you stay happy. I so enjoy your company, honey. You made my weekend. ^^,

This shattered symphony

I don't think I've ever wanted to get better, more than I do right now. Jeg føler ikke, det nye år bragte andet end skuffelse og problemer, my way. Jeg kan ikke lide den person, jeg føler, jeg er blevet til, og jeg hader, at det skal gå ud over de mennesker, jeg holder allermest af. Én ting er at såre og skuffe mig selv, en anden ting er at skuffe dem. Jeg håber bare, jeg snart finder en løsning på mine problemer, og får noget klarsyn. 'Cause I really do want to get better, not just for me, but for my familiy, friends and girlfriend, too. De fortjener ikke, at skulle bekymre sig om mig. Hvis det stod til mig, klarede jeg helst alt det her selv, uden at de overhovedet fik noget af vide, men det kan jeg desværre ikke. Sådan fungerer selvstændighed alligevel ikke. Indtil videre, må jeg tvinge mig selv til at tro på, at jeg nok skal blive glad igen, en dag, og finde min positive side frem igen. Jeg glæder mig til den dag.

Indtil da, vil jeg finde glæde i de små ting, så meget jeg kan. Best friend og jeg droppede skolen - igen i dag - for at snakke om vores opgivende følelser overfor HF, shoppe og spise Sunset. I love you, boo, and whenever you think you're not helping, think again. Your company is all I ask for. The rest is up to me.

Nu håber jeg, at jeg snart kan se girlfriend igen, på trods af afleveringer og andre forhindringer. I miss her.

I'm down to a whisper

♥

One X

The life I think about

Is so much better than this

I never thought I'd be stuck in this mess

I'm sick of wondering

Is it life or death?

Hold My Heart

I never meant to be the one to let you down

If anything, I thought I saw myself going first

I didn't know how to stick around

How to see anybody but me be getting hurt

I want to tell you so, before the sun goes dark

How to hold my heart

'Cause I don't want to let go of you.

Tonight's soundtrack

There is no reconciliation that will put me in my place
And there is no time like the present to drink these draining seconds
But seldom do these words ring true, when I'm constantly failing you
Like walls that we just can't break through, until we disappear.